Hvad er kreativitet?

En kollega spurgte om jeg ikke kunne skrive på min blog om, hvad det der kreativitet er for noget.

“Du læser alle de bøger på engelsk, men kan du ikke skrive det på dansk?”

Jo, det gør jeg gerne. 🙂

Hvad er kreativitet?

Sir Ken Robinson definerer det som

“udført fantasi som er original og har mening”. (applied imagination that is original and adds value)

Scott Barry Kaufman og Carolyn Gregoire skriver i “Wired to Create” fra 2016:

“Expressions of originality and meaningfulness in daily life”

Jeg tolker de to definationer som værende ens, udtrykt på forskellige måder.

Jeg skal være ærlig og sige, at det har taget mig et stykke tid, at få det ind under huden, at det skal have en mening.

Men det betyder egentligt bare, at din kreative handling skal være betydningsfuld for dig.

Jeg læser virkelig mange bøger om kreativitet og relaterende emner og der er rigitg mange meninger om hvad kreativitet er.

Men det er Sir Ken’s defination jeg ender med at vende tilbage til, når jeg selv skal forklare hvad kreativitet er.

Men jeg vil godt tilføje lidt.

Kreativitet er personligt.

Og det er altså super vigtigt at forstå. Specielt når det gælder i uddannelses sammenhæng.

Det ligger naturligt for os mennesker at drage konklusioner og opdigte historier selvom vi ikke kender alle facts, så er det vigtigt at vide, at kreativitet ikke kan flaskes og sælges som  værende en enten/eller ting.

Selvom mange prøver 😉

Kreativitet er personligt. Simplethen fordi der ikke findes to mennesker som er ens.

Godt så!

Kort fortalt er kreativitet noget du “tænker frem” fra din unikke fantasi og så udfører det.

Det er noget vi tænker, forestiller og/eller føler og så udtrykker det.

D.v.s at man bruger sin kreativitet mere, hvis man selv udvikler noget, end hvis man “bare” følger en plan fra A til B.

Jeg håber det giver det mening.

Kreativitet er et meget stort og meget omtalt emne i disse år og der er en hel række spørgsmål i forbindelse med det jeg har skrevet her. Og snakken fortsætter.

Men for at have noget definérbart når vi snakker om hvad kreativitet er, er det her et godt udgangspunkt.

Har du noget at tilføje, hører jeg det selvfølgelig gerne 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.